Jonstrup

        

Bjæverskov herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Tomten efter det gamle Jonstrup ligger sydvest for Juellund. Der er tale om en naturlig banke, hvor der er fundet munkestensbrokker.

ccccccccccccccccccccc                                                  

Jonstrup 

-1329 Jonstrup var oprindeligt en landsby med en væbnergård, hvor Mogens Clementsen optræder 1329. 
-1387 Væbneren Anders Mogensen omtales og er nok søn af Mogens Clementsen.
1386-1399 En dattersøn af Mogens Clementsen, væbneren Mogens Pedersen (Godov) nævnes "de Jonstorp". 
-1439- Væbneren Bertel van Bøken nævnes til Jonstrup.
-1463- Jep Mortensen (Krag) af Svenstrup førte proces om godset her.
1483-1505 Væbneren Hans Knudsen (Skinkel) ejer Jonstrup.
1494-1512 Datteren Maren bragte gården til sin ægtemand Steen Pedersen (Steensen) til Havnelev. 
1512-1535 Hans Knudsens søster Sidsel Knudsdatter arver godset. Hun var gift med Niels Hansen (Basse).
1535 Endnu en søster Bodil Knudsdatter ejer gården.
1535-1577 Niels Hansens søn Jørgen Nielsen Basse ejer Jonstrup. Han var gift med Karen Daa.
1577-1609 Deres datter Sidsel arvede Jonstrup, som gik til hendes ægtemand Claus Jacobsen Mylting til Gammelbygård. (døde efter 1609).
1609-1647 Deres datter Birgitte Clausdatter Mylting arvede gården (døde 1654) og ægtede Emmike Sparre til Vibygård, der døde 1638 og skrives til Jonstrup 1618. 1640 lod Birgitte Mylting en borger fra Køge forpagte gården, men det endte med, at hun solgte den.
1647-1656  Køberen var rigsråd og viceadmiral Niels Trolle, som 1656 solgte den påny.
1656-1663 Ny ejer blev Peder Grubbe til Lystrup, som døde 1667. Han solgte dog gården med 43 tdr. hartkorn, før han døde.

1662-1688 Køberen var den kongelige køkkenskriver Hans Olufsen, som døde 1670. Han fik 1664 kongelig bevilling på at oprette Lellinge Birk, som også skulle gælde for Jonstrups bønder. Hans enke Inger Hansdatter drev gården videre. 1688 havde hovedgården 33 tdr. hartkorn og 112 tdr. land under plov. Der hørte 13 bøndergårde til godset.

1688-1694 Da Inger Hansdatter døde, overtog en af arvingerne, svigersønnen Hans Hansen Haberwalt, som var sekretær i danske kancelli, hele gården. 
1694 Baron Jens Juel var den nye ejer. Han lagde gården sammen med Herlufstrup. Det sammenlagte gods kaldte han Juellund.

I Jonstrup (måske i den oprindelige landsby) har der ligget noget gods (et ukendt antal bøndergårde vel), som har tilhørt kronen. 15??-1559 var dette gods forlenet til Christian Pors for hans og hustruens livstid. De skulle yde en afgift 3 pund rug og 3 pund byg. Han døde 1559. 1559-1573 sidder så datteren Elsebet Pors på lenet mod et pant på 200 daler. 1573 blev lenet lagt til København.